Få en professionel opgradering af græsplænen — udført af græsspecialister, der arbejder med professionelle maskiner

Kontakt Græsnørden for et uforpligtende tilbud

Nyanlæg af græsplæner

Skal der etableres en helt ny græsplæne? Vi klargør arealet fra bunden med korrekt jordbearbejdning, planering og opbygning af et stabilt vækstlag. Vi rådgiver om det rigtige frøvalg til netop dit areal — og sikrer, at fundamentet er i orden, inden det første frø lægges i jorden.

Renovering af græsplæner

Har du en plæne med mos, tynde pletter, dårlig vækst eller ujævnheder? Renovering kan i mange tilfælde redde plænen uden at starte forfra. Vi arbejder med eftersåning, topdressing, luftning, vertikalskæring og jordforbedring — tilpasset din plænes specifikke behov.

Omlægning af græsplæner

Når plænen er nedslidt, forkert opbygget eller har grundlæggende problemer med jord og dræning, er omlægning den rigtige løsning. Vi fjerner eller bearbejder den eksisterende plæne, forbedrer jordbunden, planerer arealet og etablerer en ny plæne med professionelle maskiner.

Få et spirende resultat

Såning vs. rullegræs

Såning er billigere, men tager længere tid og er mere sårbar i starten. Rullegræs giver hurtigt grønt resultat, men koster mere og kræver stadig god jordforberedelse og vanding.

Vi hjælper, når det nye hus skal have sin græsplæne – og vi forventningsafstemmer altid, så du ved, hvad du får. Vi finder den rigtige løsning — ikke bare den hurtige, og vi vurderer altid plænen, før vi går i gang

Vi kigger på helheden

Hos Græsnørden starter vi altid med en vurdering af din plænes faktiske tilstand. Vi kigger på jordbund, planering, dræning, vækst og opbygning — og anbefaler derefter den løsning, der giver det bedste og mest holdbare resultat:

  • Renovering — hvis plænen kan reddes og forbedres
  • Omlægning — hvis bunden er forkert opbygget eller dræningen er utilstrækkelig
  • Nyanlæg — hvis området skal etableres helt fra bunden

Du får en konkret anbefaling baseret på faglig viden — ikke et standardtilbud.

Trin-for-trin tilbud

Når du modtager et tilbud fra Græsnørden fremgår det altid, hvilke processer, der indgår i tilbuddet samt eventuelle ekstraydelser.

Billedet med børnene, der leger, er skabt med hjælp fra AI. De andre fotos er taget af Græsnørden ApS.

Tag med, når Græsnørderne topdresser en større græsplæne. Her bruger vi maskiner til det meste af arbejdet og har planlagt og koordineret hele opgaven fra A til Z.

Foto- og videomateriale er taget og optaget af Græsnørden ApS.

Læs mere om græspleje her
Her løftes en kran ind i haven, så vi kan komme i gang med at anlægge en ny græsplæne.
Her er vi med til at renovere en børnehave.
Her bruger vi en Verti-Drain til ægte dybdeluftning – også kaldet propning. Maskinen arbejder med 16 mm spyd, som går ned i jorden og skaber vertikale dræningskanaler under græsplænen. Det giver græssets rødder mulighed for at søge længere ned i jorden, samtidig med at vand lettere kan trænge væk fra overfladen.De åbne kanaler hjælper desuden med at føre næringsstoffer og ilt længere ned til rødderne, så græsset får bedre betingelser for at udvikle et stærkt og dybt rodsystem. Verti-Drain er derfor et effektivt redskab, når en græsplæne skal luftes i dybden og forbedres helt ned i jorden.
Her kan man se Græsnørdens Branson-traktor, som bruges til mange forskellige opgaver.
Her bruger vi en stennedlægningsfræser, som trækkes gennem muldjorden mod uret. Maskinen løfter jorden og stenene op i kassen, hvor materialet sorteres, så stenene falder ned først, mens muldjorden lægger sig øverst. På den måde får vi en jævn og plan overflade – helt fri for sten i det øverste jordlag.
Her bruger vi en rotorharve til den sidste finplanering af jorden. Jorden er allerede planeret og løsnet, og rotorharven sikrer, at overfladen bliver helt jævn og ensartet. Det er særligt vigtigt, når man anlægger en golfgreen, hvor selv små ujævnheder kan have betydning.Her er vi netop i gang med at anlægge en green – og nedenfor kan du se det færdige resultat.
Her får en kunde sin helt egen green i haven. Det var et stort ønske for ejeren.
Følg processen bag en professionel plænerenovering. Her med topdresseren.

Problemet ligger ofte under græsset

Se, hvordan vi fx anlægger græsplæner. Vi har samlet lidt eksempler på, hvad vi udfører igennem en sæson, men lad os lige starte med, hvorfor det kan være nødvendigt at starte forfra.

Mange danskere kæmper med en græsplæne, der aldrig rigtig lykkes — uanset hvor meget de vander, gøder eller sår. Årsagen er sjældent frøet. Den ligger ofte dybere.

  • Ujævn eller bølget plæne
  • Mos og ukrudt, der breder sig
  • Dårlig eller tynd vækst
  • Slidt, ødelagt eller udtjent plæne
  • Hård lerjord eller dårlig jordstruktur
  • Vand, der bliver stående efter regn
  • Fejlslået såning eller rullegræs, der ikke bider sig fast
  • En græsplæne, der aldrig bliver tæt og grøn

Problemet er ofte jordbunden, opbygningen, dræningen eller planeringen — ikke manglen på gødning, og det er grunden til, at det en faglig vurdering at finde den rigtige løsning.

Græsnørden hjælper private, virksomheder og boligforeninger med nyanlæg, renovering og omlægning af græsplæner. Vi arbejder med professionelle maskiner, faglig viden og praktisk erfaring — ikke almindeligt havearbejde.

Derfor gør professionelle maskiner en forskel

Der er stor forskel på resultatet, når arbejdet udføres med det rigtige udstyr. Professionelle maskiner sikrer:

  • Ensartet planering — ingen ujævnheder eller lavninger
  • Grundig jordbearbejdning — ned i dybden, ikke kun overfladen
  • Effektiv renovering — vertikalskæring og luftning i professionel kvalitet
  • Korrekt etablering — frø eller rullegræs lægges under optimale forhold
  • Forudsigelig resultat — mindre gætværk, mere faglig kontrol

Det er forskellen på en plæne, der ser fin ud i to måneder — og en plæne, der holder i mange år.

Sådan foregår det

Kontakt os

  • Send billeder af din plæne, beskriv udfordringen, eller book en professionel vurdering. Vi tager os tid til at forstå problemet og rådgive dig om den bedste løsning.

Grundig vurdering af plænen

  • Vi undersøger plænens tilstand, jordbund, planering, dræning og vækstforhold. På den måde finder vi årsagen til problemerne – ikke bare symptomerne.

Faglig anbefaling og tilbud

  • På baggrund af vores vurdering får du en konkret anbefaling. Det kan være plænerenovering, omlægning eller et komplet nyanlæg – altid med et gennemsigtigt og uforpligtende tilbud.

Professionel udførelse

  • Arbejdet udføres med de rette maskiner, kvalitetsmaterialer og gennemprøvede metoder. Vi går op i detaljerne og følger processen til dørs, så resultatet lever op til forventningerne.

Få et tilbud

Ofte stillede spørgsmål om nyanlæg

Hvornår på året er bedst til nyanlæg?

Forår og tidligt efterår er typisk bedst. Sommer kan fungere, men kræver mere vanding.

Hvad er vigtigst ved ny græsplæne?

Grundigt jordarbejde og rigtige højder er basis for en flot græsplæne! Dernæst valget af kvalitets græsfrø og rullegræs vigtige prioriter samt løbende vanding i etableringsperioden.

Hvor hurtigt kan jeg bruge plænen?

Det afhænger af årstid og vejret. Rullegræs kan ofte bruges tidligere 3-4 uger efter, mens sået græs skal have lidt mere tid til at vokse sig stærkt.

Hvad hvis man er flere der går sammen?

I områder med nybyg er i ofte flere der skal have etableret græsplæne samtidigt og derfor kan det være en økonomisk fordel at være flere der beder om et tilbud og opnå mængderabat.

Skal jeg gøde en ny græsplæne?

Græsnørden tildeler altid en langtidsvarende gødning egnet til nye græsplæner – efterfølgende anbefaler vi en gødningsplan eller en Græsplejepakke for bedste resultat.