Græsudfordringer: Vejr og skadedyr i fokus
Tørken, skadedyr og uønskede græsarter spænder netop nu ben for mange grønne græsplæner. De er i stedet plettede, meget tørre og langt fra grønne. Vi håber derfor på mere vand meget snart.
Tørken har stresset græsset mange steder, og de kan derfor nærmest se døde ud. Den tidligere eftersåning har ikke haft en chance for at spire som det skulle, og man vil derfor kunne opleve, at det nye græs ikke vokser frem.
Det er triste nyheder, nu da det hele skulle blive bedre med eventuel græsplejepakke, indkøb af frisk græsfrø osv. "Men den negative udvikling startede faktisk allerede i det tørre og kolde forår og har kun accelereret hen over sommeren," siger Søren Nicholson. Han fortsætter med at fortælle, at han stadig håber på det bedste, men at vejret desværre er en mindre stabil samarbejdspartner ind i mellem.
Tørkens udvikling i 2025
Her kan du se, hvordan tørken har udviklet sig i 2025:
Her kan du også lige se et par fotos fra sommeren 2023:
Græsset kommer sandsynligvis igen
Græs er heldigvis stærkt og skal i de fleste tilfælde nok komme hurtigt igen men først efter en masse regn. Men hvis det nu ikke sker, kan du læse mere om, hvad man så kan gøre, når skaden er sket. Altså i fald tørke og evt. skadedyr desværre vandt kampen over årets græspleje og kærlige behandling.
Hvorfor vokser ukrudt så godt?
Ukrudt som mælkebøtter holder sig derimod fint. Det skyldes, at de har pælerødder, som er rødder, der går langt ned i jorden, hvor de finder fugtig jord. Det kan græs ikke. Det har slet ikke evnen til at penetrere i komprimeret og tør jord.
Hvad kan du gøre?
Man kan genstarte en græsplæne med en dybdeluftning, vertikalskæring (eller fx en professionel USGA topdressing) samt en eftersåning i den bedste kvalitet. Græsnørden hjælper selvfølgelig gerne, men ellers kan du se diverse priser under Græsplejeprodukter. Hvis du selv vil i gang, anbefaler Søren Nicholson dig at se følgende videoer:
Med disse ord er håbet, at du har fået indsigt i problemstillingen angående tørke og eksisterende sommergræs, der ikke havde tilstrækkelige rødder til at modstå tørken. Som en ægte Græsnørd håber jeg meget, at det snart bliver grønt igen i alles haver.
Grønne hilsner
Søren Nicholson