Mangler din græsplæne vand? Du er langt fra den eneste.

Mangler din græsplæne vand? Du er langt fra den eneste.

Nattens regn og de byger, der fortsat falder flere steder i landet, er et tiltrængt pust til de tørstende græsplæner. Men selv om regnen gør en forskel her og nu, er tørken langt fra ovre. Danmark mangler stadig en betydelig mængde nedbør, før vi er tilbage på et normalt niveau.

Regnen i nat og lige nu nogle steder i landet har været så god for græsplænerne, men det ændrer ikke på, at Danmark stadig mangler en stor mængde nedbør.

Da jeg regnede på tallene i går, viste det sig, at vi fortsat mangler omkring 100 mm regn i forhold til det normale for årstiden. I dag er det nok omkring 70 mm. Det er altså meget.

Vi kan tydeligt se på de fleste græsplæner, at de savner vand. De er både gule, brune og tørre. Men tag det roligt, for det  betyder ikke nødvendigvis, at græsset er dødt.

Foto: Regn- og solfoto er fra Canva. De andre tre fotos er taget af Græsnørden Aps.

Når græs mangler vand, går det i en slags dvale for at beskytte sig. Det bliver brunt og kedeligt, imens ukrudtet vokser videre og ofte fortsat står grønt. Det skyldes, at mange ukrudtsplanter har dybe pælerødder og kan hente vand længere nede i jorden. Græs har derimod et mere overfladisk rodsystem og reagerer hurtigere på tørke.

Sådan hjælper du græsplænen gennem tørken

Det er bedst at vande grundigt, men sjældnere – frem for lidt hver dag. Du bør vande om aftenen eller tidligt om morgenen, da,fordampningen er mindst på denne tid på dagen. Endelig kan du hæve klippehøjden, når du klipper græs, så græsset skygger bedre for jorden og holder på fugten.

Har du allerede gødet eller eftersået, er der ingen grund til bekymring. Gødningen og græsfrøene kan sagtens vente på regnen. Når fugten vender tilbage, begynder gødningen at virke, og græsfrøene får de bedste betingelser for at spire.

Græs er en del mere robust end mange tror

Med lidt regn, tålmodighed og den rigtige pleje bliver de fleste plæner grønne igen, og jeg glæder mig allerede.

Er der områder, hvor græsset er forsvundet helt, kan plænen renoveres med vertikalskæring, eftersåning og eventuelt topdressing, når vejret igen giver gode vækstbetingelser.

Her kan du få et indblik i, hvad netop vertakalskæring, topdressing og eftersåning er:

Kvalitet er nøglen til en tæt og flot græsplæne

Husk at det altid er vigtigt at efterså med kvalitet. En have koster faktisk mange penge at etablere og vedligeholde, og det kan derfor synes fjollet at spare på netop græsfrø. Det koster mere at udvikle kvalitet. "På et DLF-arrangement fortalte Niels Roulund om, hvorfor kvalitet betyder alt. Her er hans ord – og jeg kan kun være enig."

“Mange tror, at græs bare er græs. Men der er lige så stor forskel på græsfrø som der er på en billig bil og en Mercedes. “Det er altid dyrere at producere en Mercedes end en billig bil, så det hele hænger sammen. Lad derfor være med at købe de billigste græsblandinger. De kan sagtens blive grønne, men de giver ikke den tætte, mørkegrønne og slidstærke plæne, som de bedste sorter kan levere.“

- Niels Roulund, Planteforædler DLF

Eftersåning hjælper græsplænen tilbage efter tørke

Vi sælger fire slags græsfrø til eftersåning:

Masterline Eftersåning er Masterline Prodanas hjælper – de er som bror og søster.”

Masterline 4-4-2 er uden tvivl den bedste eftersåningsblanding på markedet – den er virkelig stærk.”

Masterline 4turf 100 giver en hurtig etablering, og du får en stærk, slidstærk plæne – selv om vinteren. Blandingen indeholder kun tetraploid rajgræs.” Masterline 4turf 100 er vores mest populære produkt

Masterline Turbo er fuld gas, kaptajn / SOS - Westerwoldisk rajgræs er det hurtigste i bussen.”

God fornøjelse med din græsplæne.

Græshilsner

Søren Nicholson