Hvorfor eftersåning er afgørende – og sådan gør du

Hvorfor eftersåning er afgørende – og sådan gør du

Eftersåning handler om at give din græsplæne ny styrke. Vi sælger kun professionelle græsblandinger, der er udviklet til høj slidstyrke og som bruges meget på boldbaner, hvor kravene til holdbarhed og tæthed er store. Samtidig er eftersåningsblandingerne også velegnede til at etablere sig i eksisterende græsplæner i private haver og skabe et stærkere og mere ensartet resultat.

Det er vigtigt, at du vælger græsfrø til eftersåning, når du allerede har en etableret græsplæne. For der er væsentlig forskel på græsfrø til nysåning og eftersåning. Ved eftersåning skal frøene kunne klare konkurrencen fra det eksisterende græs. Derfor er frøene større og indeholder mere “energi”, så de bedre kan etablere sig og bidrage til en tættere plæne.

Vi sælger fire slags græsfrø til eftersåning:

Masterline Eftersåning er Masterline Prodanas hjælper – de er som bror og søster.”

Masterline 4-4-2 er uden tvivl den bedste eftersåningsblanding på markedet – den er virkelig stærk.”

Masterline 4turf 100 giver en hurtig etablering, og du får en stærk, slidstærk plæne – selv om vinteren. Blandingen indeholder kun tetraploid rajgræs.” Masterline 4turf 100 er vores mest populære produkt

Masterline Turbo er fuld gas, kaptajn / SOS - Westerwoldisk rajgræs er det hurtigste i bussen.”

Engrapgræs, som ofte indgår i nysåningsblandinger, er en stærk og slidstærk græstype. Til gengæld spirer den langsomt. Netop derfor bruges den sjældent i eftersåningsblandinger, hvor hurtig etablering er afgørende for at få et godt resultat.

Du kan læse mere om vores græsfrø til eftersåning lige her

Frisk din plæne op

Hvis din plæne ser træt ud med bare eller tynde områder, kan eftersåning gøre en markant forskel. Nye græsfrø giver ikke kun et grønnere udtryk, men styrker også plænens evne til at holde ukrudt og mos væk.

Valget af frø er afgørende. Kvalitet, renhed og frøstørrelse har direkte indflydelse på resultatet – og på hvor tæt og slidstærk plænen bliver.

Sådan skal du efterså

Hvornår er det bedst at efterså græs?

De bedste tidspunkter for eftersåning er forår, når jorden er lun og græsset er i vækst, samt sensommer/efterår, hvor der typisk er mere fugt og færre ekstreme temperaturer.

Eftersåning handler om at lukke bare pletter og gøre plænen tættere, så den bedre kan modstå mos og ukrudt.


Hvor meget græsfrø skal jeg bruge?

Som tommelfingerregel gælder: lidt til en tynd plæne – mere til bare pletter.

Ved åbne områder må du gerne så lidt ekstra, mens en let fortætning kræver mindre. En typisk dosering er 2–3 kg pr. 100 m².

Det vigtigste er god kontakt mellem frø og jord – frø, der ligger oven på filt og visne rester, spirer markant dårligere.


Sådan forbereder du plænen

Klip plænen lidt lavere end normalt, og riv eller vertikalskær let for at åbne overfladen. Fjern dødt materiale, så frøene kan få kontakt med jorden.

Så frøene og arbejd dem let ned i overfladen – eventuelt med et tyndt lag topdressing. Målet er enkelt: frøene skal ned, hvor fugten er.


Skal jeg vande?

Ja – i etableringsfasen er det vigtigt at holde jorden jævnt fugtig.

Vand hellere lidt og ofte frem for sjældent og meget. Når græsset er godt i gang, kan du gradvist gå over til færre, men dybere vandinger.


Pleje efter eftersåning

Vent med at klippe, til de nye spirer er stærke nok. Første klip bør være forsigtigt med skarpe knive og uden at klippe for kort.

Undgå at bruge opsamler de første par uger.

Efterfølgende er det en stor fordel at tilføre en god driftsgødning, så de nye planter får den nødvendige næring til en sikker etablering.

Tålmodighed er vigtig

Det tager tid før græsfrøene spirer. Minimum tre uger, og det kan være svært at se spirerne i starten. Men de kommer.

Små frø – stor forskel

Græsnørdens græsfrø består udelukkende af små, fine frøtyper. Det giver en tættere og mere ensartet plæne.

Små frø spirer hurtigere, etablerer sig lettere og vokser tættere sammen. Resultatet er en mere robust plæne, der bedre kan holde mos og ukrudt væk.

Renhed gør forskellen

Kvaliteten af frøblandingen har stor betydning. Rene græsfrø uden fyldstoffer eller ukrudtsfrø giver en pænere og mere ensartet plæne.

Certificerede og rensede frø sikrer, at det kun er det ønskede græs, der spirer – og ikke uønskede arter.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål om eftersåning eller valg af græsfrø, er du altid velkommen til at kontakte Søren Nicholson.