Græs er lidt af en videnskab, og det bliver altid meget tydeligt, når jeg besøger DLF i Store Heddinge. I juni 2026 var jeg igen på besøg for at se nærmere på de mange forskellige græsarter og sorter, der bliver arbejdet med lige nu samt selvfølgelig at høre det nyeste om deres forædlingsarbejde.
Den vigtigste læring i år var endnu en gang, at græs ikke bare er græs. Forædlingen af græssorter udvikler sig hele tiden, og der ligger et enormt arbejde bag de sorter, som vi i dag kan købe til vores græsplæner.
DLF er min leverandør, og jeg ved efterhånden, at frokosten i Store Heddinge altid byder på grillet pattegris, som serveres udenfor ved siden af markerne med deres nyeste plænesorter. Det er en ret god afslutning på en formiddag, hvor vi har hørt om, hvor svært det faktisk er at udvikle nye græssorter.
For det er både tidskrævende og kræver enorme mængder tålmodighed hos DLF's medarbejdere. De håndplukker de bedste planter og skud, registrerer nøje, hvad der vokser godt – og hvad der ikke gør – samt holder styr på tusindvis af planter gennem mange år.
"Det er græs-heltearbejde."
- Søren, Græsnørden
Alle fotos er taget af Græsnørden ApS.
For 40 år siden var nogle af de sorter, der dengang blev betragtet som rigtig gode plænesorter, langt fra den kvalitet, vi kan få i dag. Gennem årtiers forædling er græsset blevet tættere, finere og mere ensartet.
Men udviklingen stopper ikke her.
For fremtidens græs handler ikke kun om udseende. Det skal også kunne klare et klima med mere tørke, mere fugt og et større sygdomspres.
40 års forædling har ændret græsset markant
På DLF's forsøgsarealer kan man virkelig se, hvor stor forskel forædlingen har gjort.
Nogle af de ældre sorter er oprindeligt udviklet til foderproduktion. De vokser kraftigt og producerer meget biomasse, men det betyder også, at de er mere åbne og kræver mere klipning.
Sammenligner man dem med moderne plænesorter, er forskellen slående.
De nyere sorter er udviklet med helt andre egenskaber for øje. De skal være tætte, fine og have en lavere vækst. Det giver ikke bare en flottere plæne – det betyder også mindre vækst, der skal klippes væk.
Det er faktisk en udvikling, jeg synes er ret imponerende. På omkring 40 år er vi gået fra relativt grove græstyper til sorter, der næsten kan ligne en helt anden plante.
Men spørgsmålet er, hvad de næste 40 år skal bringe.
Klimaet bliver en større udfordring
Ifølge DLF bliver den store udfordring fremover ikke nødvendigvis at gøre græsset endnu flottere. Det bliver at gøre det mere robust.
Vi oplever allerede flere perioder med tørke om foråret. Hvis forårstørken fortsætter direkte over i en tør sommer, bliver det en alvorlig udfordring for mange græsplæner.
Samtidig kan vi forvente længere perioder med fugt og milde temperaturer i vintermånederne. Det giver gode betingelser for udvikling af græssygdomme.
Derfor skal fremtidens græssorter kunne klare mere stress.
De skal være:
-
tørketolerante
-
sygdomsresistente
-
slidstærke
-
tætte
-
og stadig se flotte ud.
Det er en vanskelig kombination. For der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem en flot, fin græstype og en plante, der samtidig er ekstremt robust.
Den rigtige blanding er vigtigere end den enkelte sort
Noget af det vigtigste, jeg tager med hjem fra besøget hos DLF, er betydningen af at kombinere forskellige arter og sorter:
Der findes ikke én græstype, der kan det hele.
En art kan være ekstremt tørketolerant, mens en anden er bedre til at danne en tæt bestand. En tredje kan have høj sygdomsresistens, mens en fjerde giver den ønskede farve.
Derfor handler det om at kombinere dem rigtigt.
Det er også derfor, at græsblandinger til en privat have ikke nødvendigvis skal være de samme som blandinger til en golfbane, en fodboldbane, en vejrabatten eller et regnbed.
Formålet og forholdene er afgørende.
Hvorfor den billigste græsblanding ikke altid er den billigste
Vi kom også ind på noget, som mange haveejere måske ikke tænker over: Prisen på græsfrø hænger sammen med kvaliteten.
De gamle og mere grove sorter producerer typisk store mængder frø. Det gør frøet billigere.
De fine, tætte og mere specialiserede sorter producerer mindre frø og kræver samtidig mange års forædlingsarbejde.
Og det gør dem dyrere.
Men hvis man ser på den samlede økonomi ved at anlægge og passe en græsplæne, kan det være værd at tænke over, om det giver mening at spare nogle få hundrede kroner på selve frøene.
En billigere blanding kan eksempelvis vokse kraftigere og kræve mere klipning.
Så den billigste pose græsfrø er ikke nødvendigvis den billigste løsning, når man ser på hele plænens levetid.
Eftersåning er en enkel vej til en flottere plæne
Hvis du allerede har en træt græsplæne, er der heldigvis ingen grund til at starte helt forfra.
En god eftersåning kan gøre en meget stor forskel.
På en almindelig privat græsplæne vil jeg typisk anbefale at vertikalskære omkring august og derefter fjerne det løse materiale, så frøene får bedre kontakt med jorden.
Herefter eftersår man med en god kvalitetsblanding.
Det er ikke nødvendigvis noget, man behøver gøre hvert eneste år. Men når plænen begynder at blive tynd og træt, kan en eftersåning være en langt lettere vej til en tættere og flottere plæne end at anlægge en helt ny.
Det vigtigste er dog vand.
Hvis man eftersår i en tør periode og ikke kan vande, bliver etableringen vanskelig. Derfor skal man også være lidt fleksibel med tidspunktet.
Fra private haver til stadioner
På DLF's forsøgsarealer blev det også tydeligt, hvor mange forskellige behov græsfrø skal kunne løse.
Der findes blandinger til private haver, ekstensive arealer, vejrabatter, regnbede, golfbaner, boldbaner og stadioner.
På sportsarealer handler det især om at kombinere høj slidstyrke med en tæt og flot bestand.
Her er udviklingen af nye sorter særlig interessant.
De nyere sorter kan have væsentligt højere slidstyrke end tidligere generationer, samtidig med at de stadig giver den visuelle kvalitet, som man forventer af en moderne sportsbane.
Det er også her, 4turf-sorterne bliver interessante. De kan bidrage med blandt andet sygdomsresistens, tørketolerance og slidstyrke.
Engrapgræs: Fantastisk græs – men langsomt
En af de arter, der gjorde indtryk på besøget, var engrapgræs.
Engrapgræs er utrolig slidstærkt og har en egenskab, som mange andre græsarter ikke har på samme måde. Den danner underjordiske udløbere, som gør det muligt for planten at reparere sig selv.
Hvis den bliver slidt hårdt, kan den derfor komme igen fra udløberne.
Det er en fantastisk egenskab på eksempelvis sportsarealer.
Men engrapgræs har også en svaghed: Det er langsomt til at etablere sig.
Frøene er små, og etableringen tager tid. Derfor er engrapgræs ikke nødvendigvis den letteste løsning, når en eksisterende græsplæne skal eftersås.
Hvis man kunne få engrapgræs til at etablere sig lige så hurtigt som rajgræs, ville man have en meget stærk kombination.
Det er netop den slags egenskaber, som græsforædlerne arbejder på at forbedre.
Tetraploid rajgræs kan blive en vigtig del af fremtidens græs
En anden spændende type, vi så, var tetraploid rajgræs.
En almindelig diploid plante har to kopier af sine kromosomer, mens en tetraploid plante har fire. Det ændrer plantens egenskaber og kan blandt andet give en kraftigere og grønnere plante.
Det har tidligere været en udfordring i plænegræs, fordi planterne kan blive lidt grove.
Men gennem mange års forædling er man kommet langt.
De nye tetraploide sorter har blandt andet vist sig at have en høj modstandsdygtighed over for flere sygdomme. Det er særligt interessant i Danmark, hvor vi ofte har perioder med høj luftfugtighed og sygdomspres.
Et godt eksempel er rust.
På forsøgsarealerne var forskellen tydelig. Hvor nogle traditionelle typer var hårdt angrebet, stod de tetraploide typer langt sundere.
Samtidig har de også en bedre tørketolerance.
Det er en interessant kombination: Et græs, der både kan klare sygdomme og tørke – og som samtidig bliver stadig finere og tættere.
Den mørkeste græsplæne er ikke nødvendigvis den bedste
Noget andet, jeg fandt interessant, var diskussionen om farven på græsset.
Vi vil selvfølgelig gerne have en flot mørkegrøn græsplæne. Men mørkere er ikke nødvendigvis altid bedre.
Nogle amerikanske græstyper er meget mørkegrønne, fordi det er en egenskab, man efterspørger på det amerikanske marked.
Men hvis man bruger meget mørke sorter i Danmark, kan det give andre udfordringer.
Vi har blandt andet enårigt rapgræs, som ofte kommer ind i vores græsbestande. Hvis hovedbestanden har en farve, der ligger tæt på det enårige rapgræs, kan det være svært at se forskellen.
Men hvis hovedbestanden er meget mørk, bliver det enårige rapgræs pludselig meget synligt.
Derfor handler en god græsblanding ikke bare om at vælge de mørkeste sorter. Farve, vækst, sygdomsresistens og de lokale forhold skal passe sammen.
Det er også en af grundene til, at man ikke bare kan tage en græsblanding udviklet til USA eller Sydeuropa og forvente, at den fungerer optimalt i Danmark.
Rødsvingel – når græsset skal være rigtig fint
Hvis målet er en tæt og fin græsplæne, kommer man ikke uden om rødsvingel.
Der findes flere forskellige typer rødsvingel, og også her er der stor forskel på sorterne.
Nogle har lange udløbere og er gode til frøproduktion, men de bliver ofte mere åbne. Andre typer har ingen eller kun korte udløbere og kan danne en utrolig tæt bestand.
Det er netop de fine sorter, der er interessante, når kvalitet og udseende er i fokus.
Men igen handler det om at finde den rigtige balance.
Nogle sorter klarer sig bedre gennem sommeren end andre, og derfor kombinerer man forskellige sorter for at få de bedste egenskaber samlet i én blanding.
Strandsvingel – en af vores stærkeste våben mod tørke
Hvis der er én græsart, som virkelig er interessant i en tid med mere tørke, er det strandsvingel.
Den er ikke lige så finbladet som eksempelvis rødsvingel, men den har en egenskab, der kan blive meget værdifuld: et ekstremt dybt rodsystem.
Hvor mange andre græsarter har et relativt overfladisk rodsystem, kan strandsvingel sende rødderne langt længere ned i jorden.
Det betyder, at planten kan hente vand fra en større jorddybde.
Og det kan ses.
Når meget andet græs begynder at blive gult og gå i dvale under tørre forhold, kan strandsvingel stadig være grøn.
Samtidig er strandsvingel blevet betydeligt finere gennem de seneste 20 år.
Derfor kan den i dag bruges i blandinger, hvor man både ønsker en acceptabel visuel kvalitet og høj tørketolerance.
Det er interessant, fordi vi faktisk allerede har græsarter, der kan hjælpe os med fremtidens tørkeproblemer. Vi behøver ikke vente 20 år på løsningen.
Men selvfølgelig fortsætter forædlingen. Målet er at få strandsvinglen endnu finere og endnu mere tørketolerant.
Græsset skal kunne mere i fremtiden
Besøget hos DLF i Store Heddinge gav et ret godt billede af, hvor meget der faktisk ligger bag en pose græsfrø.
Det er ikke bare et spørgsmål om at finde en sort, der er grøn og ser pæn ud.
Der ligger ofte 10-15 års udviklingsarbejde – og i mange tilfælde endnu mere – bag de sorter, vi ser i dag.
Og udviklingen fortsætter.
Fremtidens græs skal kunne klare mere. Mere tørke. Mere sygdom. Mere slid. Mere ekstreme vejrforhold.
Samtidig skal det stadig være tæt, flot og grønt.
Det er en svær kombination.
Men efter besøget hos DLF er jeg ikke i tvivl om, at græsforædlingen allerede er godt på vej.
"For græs er ikke bare græs. Og forskellen mellem en billig græsblanding og en kvalitetsblanding begynder allerede i laboratoriet og på forsøgsmarken – mange år før frøene ender i din have."
God fornøjelse med din græsplæne.
Græshilsner
Søren Nicholson